mirror of
https://git.proxmox.com/git/rustc
synced 2025-08-24 20:33:23 +00:00
60 lines
3.2 KiB
Plaintext
60 lines
3.2 KiB
Plaintext
I det lille Værtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres
|
|
Tilhold, nød Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som
|
|
sædvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil -- en Luksus, hun ikke havde
|
|
nægtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk.
|
|
Men i Aften maatte hun skynde sig; et længe ventet Brev fra Rusland laa
|
|
gemt i hendes Lomme. Hun havde for et Øjeblik siden faaet det af den
|
|
gamle, hvidhaarede Urmager, til hvem hele hendes udenlandske
|
|
Korrespondance blev adresseret, og hun brændte af Utaalmodighed efter at
|
|
erfare de Nyheder, som det i al Almindelighed maatte indeholde, og efter
|
|
at faa det overbragt til sin Ven Andrey, hvem det dog fornemmelig angik.
|
|
|
|
Hun vekslede nogle Ord med en anden landflygtig, krydsede imellem de
|
|
mange Rækker smaa Borde, ved hvilke der overalt sad Mænd i
|
|
Arbejdsbluser, og naaede ud paa Gaden. Klokken var kun halvsyv, hun var
|
|
sikker paa at træffe Andrey hjemme. Han boede i Nærheden, og efter fem
|
|
Minutters Forløb befandt Helene sig uden for hans Dør. Hendes smukke,
|
|
noget stillestaaende Ansigt havde faaet en let Farve af den hurtige
|
|
Gang.
|
|
|
|
Andrey var alene, i Færd med at gøre Uddrag af en Statistik, som han
|
|
benyttede til Grundlag for den Artikel, han hver Uge skrev til et
|
|
russisk Provinsblad. Han vendte Hovedet og rejste sig med udstrakt Haand
|
|
for at byde sin Gæst velkommen.
|
|
|
|
„Her er et Brev til dig!“ sagde Helene, idet hun gav ham Haanden.
|
|
|
|
„Naa, endelig!“ udbrød han.
|
|
|
|
Andrey var en Mand paa seks-syv og tyve Aar med et alvorligt, godmodigt
|
|
Ansigt, lidt skarpt og regelmæssigt i Trækkene. Over hans Pande laa Spor
|
|
af tidlige Sorger, og hans Øjne var ualmindelig dybe og tankefulde, men
|
|
dette forringede ikke det Indtryk af Ro og Bestemthed, man fik af hele
|
|
hans kraftige, velformede Skikkelse.
|
|
|
|
Der gled en let Rødme over hans Pande, idet hans slanke, muskelstærke
|
|
Fingre med nervøs Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark
|
|
Papir, bedækket med Linier i vid Afstand fra hinanden, skrevne med en
|
|
uregelmæssig, sammentrængt Haandskrift.
|
|
|
|
Helene, der ikke syntes at være mindre utaalmodig end han, gik hen til
|
|
ham og lagde Haanden paa hans Skulder for ogsaa at kunne læse i Brevet.
|
|
|
|
„Det er bedre, at vi sætter os ned, Helene!“ sagde den unge Mand. „Du
|
|
skygger for Lyset med dine Krøller!“
|
|
|
|
Det mere end tarvelige Værelse var kun sparsomt oplyst af en eneste
|
|
Lampe, dækket af en grøn Papirskærm, saaledes at kun en Del af
|
|
Brædegulvet, Benene paa nogle simple Stole og den nederste Del af en
|
|
Mahogni Kommode -- Værelsets fornemste Prydelse -- var helt oplyst.
|
|
Væggene, som var betrukne med gult Tapetpapir og prydede med et billigt
|
|
Litografi af den schweiziske General Dufour, et Landskab, et Fotografi
|
|
af Værtindens afdøde Ægteherre og hendes Eksamensbevis fra Skoletiden,
|
|
indfattet i Glas og Ramme, var hyllede i et diskret Tusmørke, meget
|
|
klædeligt for disse Kunstværker, men umuligt at læse i.
|
|
|
|
Andrey stillede endnu en Stol hen til det runde Spisebord, som var
|
|
dækket med Bøger og Papirer, og drejede Lampeskærmen saaledes, at det
|
|
Hjørne, han plejede at bruge som Skrivebord, var helt oplyst. Helene
|
|
satte sig ved Siden af ham og saa nær, at hendes Haar undertiden berørte
|
|
hans; men ingen af dem ænsede det, saa optagne var de af deres Tanker. |